Sårbarhedsembargo
En sårbarhedsembargo er en aftale mellem dem, der kender til en sårbarhed, om at holde den privat indtil en aftalt dato, så rettelserne er klar, når den bliver offentlig.
Sidst opdateret: 13. november 2026
En sårbarhedsembargo er den periode i koordineret offentliggørelse af sårbarheder, hvor en sårbarhed er kendt af en lille gruppe, men holdes skjult for offentligheden. Alle i gruppen aftaler ikke at offentliggøre, dele eller antyde detaljerne før en fastsat dato og et fastsat tidspunkt, så en rettelse, en advisory og ofte en CVE-post kan udkomme samtidig. Embargoen slutter på den dato, eller tidligere, hvis detaljerne lækker, eller sårbarheden opdages i aktiv udnyttelse.
Hvem er omfattet af en embargo
- Rapportøren, der fandt sårbarheden.
- Leverandøren eller maintaineren, der skal rette den, som regel deres sikkerhedsteam eller PSIRT.
- Downstream-leverandører, der leverer den ramte kode og har brug for tid til at bygge og teste deres egne opdateringer, for eksempel Linux-distributioner eller enhedsproducenter.
- Koordinatorer i sager med flere leverandører: CERT/CC, et nationalt CSIRT eller en privat liste.
Kun dem, der har brug for at vide det, får besked, og hver af dem accepterer de samme vilkår. Kunderne og offentligheden får det ikke; det er hele pointen.
Typiske embargolængder
Der findes ingen fælles standard. Dette er de offentliggjorte standardperioder hos de mest kendte koordinatorer:
| Hvem | Standard | Undtagelser |
|---|---|---|
| Google Project Zero | 90 dage til at levere en patch; detaljer 30 dage senere | Henstandsperiode på 14 dage efter anmodning (104 i alt); 7 dage ved udnyttelse in the wild |
| CERT/CC | Offentlig 45 dage efter den første rapport, uanset om der findes en patch | Tidligere eller senere ved aktiv udnyttelse, særligt alvorlige eller trivielle problemer eller ændringer af en standard |
| Zero Day Initiative | 120 dage efter leverandørens svar | Omkring 15 arbejdsdage, hvis leverandøren aldrig svarer; kortere frister for ufuldstændige patches |
| linux-distros list | Højst 14 dage; under 7 foretrækkes | Rapportøren skal sende detaljerne til oss-security, når embargoen slutter |
| Linux kernel security team | Op til 7 dage fra starten af release-processen, når der findes en rettelse | Op til 14 dage, hvis fejlens kritikalitet kræver mere tid til release-logistikken |
Tallene måler forskellige ting. Project Zero og CERT/CC tæller fra rapporten og giver plads til hele rettelsen; distributionslisterne tæller fra det tidspunkt, hvor detaljerne når listen, og går ud fra, at en rettelse næsten er klar, så deres embargo kun er til pakning og release. Derfor beder linux-distros rapportører om at kontakte upstream-projekterne først, og kerneteamet beder rapportører om ikke at kontakte linux-distros, før en rettelse er accepteret.
Eksempel: en embargo på en distributionsliste
En maintainer af et open source-komprimeringsbibliotek retter en fejl med hukommelseskorruption og vil have Linux-distributionerne til at levere opdateringen samme dag som upstream-releasen.
- Maintaineren forbereder patchen privat og reserverer et CVE-id.
- Vedkommende sender en e-mail til linux-distros-listen med
[vs]i emnefeltet, PGP-krypteret, med patchen og en foreslået offentlig dato fem dage senere. - Medlemsdistributionerne bygger og tester deres pakker. De må kun dele detaljerne med personer i deres egne teams, der har brug for dem, og som accepterer de samme vilkår. Under embargoen er oplysningerne TLP:AMBER.
- På den aftalte dag udgiver maintaineren, distributionerne udruller deres opdateringer, og maintaineren sender de fulde detaljer til oss-security. Oplysningerne er nu offentlige.
Når en embargo brydes
En embargo kan brydes, fordi nogen lækker den, fordi rettelsen havner i et offentligt repository, hvor andre kan læse den, eller fordi angribere allerede udnytter sårbarheden. Når det sker, er det almindelige svar at offentliggøre det, man har, med det samme i stedet for at holde fast i den aftalte dato: Grunden til at vente er væk, og forsvarerne ved nu mindre end angriberne.
Det mest kendte eksempel er Meltdown og Spectre. Project Zero rapporterede problemerne til Intel, AMD og ARM den 1. juni 2017, og den koordinerede offentliggørelse var fastsat til den 9. januar 2018. Google offentliggjorde i stedet den 3. januar, "because of existing public reports and growing speculation in the press and security research community about the issue, which raises the risk of exploitation" (Google Security Blog).
linux-distros' politik beskriver forpligtelserne klart: Medlemmer skal straks rapportere et læk til rapportøren og listen, undersøge det og redegøre for, hvordan de vil forhindre, at det sker igen.
Hvad du gør som downstream-leverandør
Hvis du leverer andres kode og får besked om en sårbarhed under embargo:
- Respektér vilkårene. Del kun detaljerne med dem, der har brug for dem, og commit ikke rettelsen til en offentlig gren før datoen.
- Find ud af, hvad der er ramt, mens embargoen varer: hvilke af dine produkter og releases der indeholder den sårbare komponent, og i hvilke versioner.
- Forbered opdateringen og advisoryen, så begge er klar på det aftalte tidspunkt. Hvad en advisory indeholder, gennemgås i sikkerhedsadvisory; maskinlæsbare advisories bruger CSAF, og VEX fortæller kunderne, hvilke produkter der ikke er ramt.
- Bed om mere tid i god tid, hvis du ikke kan nå datoen, ikke efter at den er passeret.
- Hav en plan for et brud: hvem der beslutter at offentliggøre tidligt, og hvad du offentliggør, hvis rettelsen ikke er klar endnu, for eksempel en afbødende foranstaltning.
De fleste downstream-leverandører får ikke besked. De hører om sårbarheden, når den offentliggøres, og så er den tid, det tager at finde de ramte releases, tid, hvor deres kunder fortsat er udsatte. At vide præcis, hvad hver release indeholder, gør den tid kortere.
Sådan hænger det sammen med CRACI
CRACI tager ikke imod sårbarhedsrapporter, styrer ikke embargoer og offentliggør ikke advisories. Hvordan du sætter processen op, gennemgås i koordineret offentliggørelse af sårbarheder, og teamet, der driver den, i PSIRT.